linda-riber-profil

Linda Riber

Jeg er optaget af “at give” via min kunst og mine kunstprojekter. Jeg mener kunst er til refleksion og kan bidrage til at udvide vores bevidsthed som mennesker. Kunst er at skabe og genkende noget du ikke har set før – og kunst inviterer os til at tale om det der opleves vigtigt og vedkommende.

Som medlem af Billedkunstnerens Forbund (BKF) har jeg mange udstillinger bag mig – både her i Danmark og udlandet. Aktuelt udstiller jeg mine lyd og video installationer “Græsset er grønnere, der hvor jeg vander hjertet” https://linda-riber.dk/projekt/et-moede-med-det-metafysiske-hjerte/.
Jeg har tidligere arbejdet med flere større fondsfinaniseret kunstprojekter herunder “Open Heart” med deltagelse af 400 lokale Svendborgensere se mere her: https://linda-riber.dk/projekt/open-heart/ samt projektet om ”Grønlandskhed og udfordringer” med bog og vandreudstilling. Et projekt med deltagelse af 20 personer, der oplever sig som grønlandske og de er portrætteret i både bog og udstilling. Se mere her: https://linda-riber.dk/projekt/groenland-verden-er-som-vi-taenker-den/

Udstillingen har gennem otte år været på Nordisk vandreudstilling på Grønland, Island, Færøerne, Tyskland og Danmark. Jeg har derudover også illustreret til børnebog og udgivet 7 frimærker for Post Greenland.

Jeg har en del erfaring i afholde oplæg og kreative workshops – både for børn, unge og voksne og jeg nyder meget det interaktive møde i kreativ procesudvikling.

Jeg har også en sundhedsfaglig baggrund som ergoterapeut, og er projektleder uddannet med tilknytning til Sundhedshus Svendborg.

Privat bor jeg sammen med min mand Martin på Thurø – og vi er så rige at have to dejlige voksne børn. Som menneske er jeg meget glad for naturen, kultur, at være fysisk aktiv, være i indre ro og fordybe mig i litteratur der relaterer sig til ”Det der er større end os selv” – herunder spiritualitet, videnskab, kultur, kulturel sundhed og alt det der kan berige af stort og småt i hverdagen.